Vinveto Torvehallerne

Description

I vores lille butik finder du hylder fulde af primært europæiske vine, samt en lille mængde oversøiske – både klassiske og de såkaldte ”naturvine”, der efterhånden udgør 45% af butikken. Vi er desuden specielt vilde med Bourgogne, Champagne og Piemonte, vine herfra er således stærkest repræsenteret. Vi køber primært ind hos små importører, der hovedsageligt sælger til restaurationsbranchen, flere af vores vine ses derfor sjældent i andre butikker eller danske webshops. Vi har en kærlighed for små ukendte producenter, vores udvalg her er rigtig interessant, og vi forhandler såvel nogle af de mest søgte vine fra eksempelvis Rene Mosse og Jean Foillard eller Ganevat. Rygraden i vores sortiment er nogenlunde fast, men arbejdet med små producenter giver anledning til god rotering i sortimentet, og nye vine kommer hele tiden til. Alle vine på hylderne kan ligeledes købes og nydes ved vores borde rundt omkring stadet – der lægges blot kr. 100,- oveni flaskens hyldepris. Eller vi har et lille, men dynamisk udvalg af vine på glas, alt fra naturvine til bobler. Glaskortet kan ses hos os, men vine på glas skal bestilles og betales hos vores nabo, Noorbohandelen. Hver tirsdag kl. 17.30 afholder vi ”Vinskole”. En meget afslappet smagning hvor minimum 4 vine bliver skænket og kommenteret, og hvor temaet ændrer sig fra uge til uge. Dette arrangement koster mellem kr. 100,- og 200,- pr. person. Tilmelding i butikken eller via vores opslag på facebook. I butikken finder du primært Morten, som er indehaver, men også Giorgia og Casper slår deres folder her nogle dage om ugen. Vi har åbent alle ugens 7 dage.
Open ·
Linnésgade 17, 1361 København K