Pinot Noir Verden Rundt

The event is hosted by

Description

I samarbejde med Bichel, inviterer vi til smagning af Pinot Noir. Ikke nok med at I får lov til at smage på de lækre vine, får I også en masse brugbar viden fra Bichels dygtige ekspert.

Denne aften byder på en dejlig sejltur og en masse viden om tidens mest efterspurgte drue; Pinot Noir. Igennem årene er der sket meget med Pinot Noir-druen udenfor Bourgogne. På baggrund af investeringer og en masse både lokal- og international viden, bliver Pinot Noir i dag produceret verden over og i overraskende høj kvalitet.

På denne aften skal I smage jer igennem en række Pinot Noir vine fra hele verden. Der vil selvfølgelig blive serveret vine fra Bourgogne, som for mange ses som både synonym og benchmark for druetypen.

Vinene er særligt udvalgte til aftenen og I vil i løbet af aftenen få en masse information om både den enkelte vin, men også om druetypen generelt. Det er Bichel Vine som står for at guide jer igennem denne række af skønne vine, imens I sejler en flot tur ned af Odense Å.

Har du lyst til at læse mere om Bichel og deres lækre mad og vine? Så er der her et link til deres hjemmeside, hvor I kan læse mere, og hvor I har mulighed for at købe nogle af deres produkter: https://www.bichel.dk/

Praktisk information
Eventet varer 1,5 time og slutter derfor 20:30.

Vi mødes 15 minutter før afgang ved Odense Aafarts billetsalg på Filosofgangen 30B, 5000 Odense C

HUSK! Gyldig betalingskvittering og billet på selve aftenen.

Vi glæder os til at se jer!

July 02, 2021 19:00-20:30
Odense Aafart
Filosofgangen 30, 5000 Odense